Danskere, som vil investere bæredygtigt, har siden 2018 kunnet læne sig op af Svanemærket.
De fleste danskere kender Svanemærket fra dagligvarebutikkerne, men det er faktisk også muligt at gå efter Svanemærket, når man skal investere.
Nordisk Miljømærkning lancerede kriterier for
investeringsfonde i 2017, og siden har i alt 23 investeringsfonde opnået
Svanemærket. 6 af fondene findes på det danske marked, mens Sverige har
hele 17 svanemærkede investeringsfonde, hvilket formentlig skyldes, at
svenskerne historisk set har været mere tilbøjelige til at spare penge
op i fonde.
Ikke desto mindre er efterspørgslen efter svanemærkede investeringsfonde stigende i Danmark, siger Karen Dahl Jensen, der er produktudviklingschef i Nordisk Miljømærkning.
”Vi mærker helt klart en stigende interesse, og vi får gode tilbagemeldinger fra de fonde, der har opnået mærket. Det skyldes nok, at investorerne er blevet mere bevidste om, hvor deres penge investeres, siger hun.
25 obligatoriske krav til investeringsfondene
For at opnå Svanemærket skal investeringsfondene leve op til 25 obligatoriske krav, som bl.a. omhandler fravalg af virksomheder, tilvalg af virksomheder og åbenhed om fondens investeringer.
Et af kravene er, at 90 procent af fondens direkte portefølje skal have gennemgået en såkaldt Environmental Social Governance-analyse (ESG-analyse), som blandt andet belyser virksomhedernes bæredygtighedstiltag og sociale ansvarlighed. Mindst 50 procent af fondens portefølje skal være investeringer i virksomheder, som har fået en god bedømmelse i ESG.
”Grunden til, at kravet ikke er på 100 procent, er, at det skal være muligt for fondene at investere i virksomheder, som er i gang med en grøn omstilling, men som ikke lever op til kravene nu og her. Et af formålene med Svanemærket er nemlig også at påvirke virksomhederne til at agere mere bæredygtigt og på den måde skabe miljøgevinster,” fortæller Karen Dahl Jensen. Et andet krav omhandler fravalg af virksomheder. For at blive svanemærket skal fonden nemlig udelukke virksomheder, der udvinder, forædler eller producerer energi fra kul, olie, gas og uran. Igen kan der laves en undtagelse, hvis virksomheden er i gang med en grøn omstilling.
Penge har magt
Formålet med Svanemærket til investeringsfonde er at give danskerne noget at pejle efter, når de vil investere.
”Mange danskere er ikke så fortrolige med investeringsverdenen. Med Svanemærket får de et stærkt pejlemærke, som 6 ud af 10 danskere allerede bruger, når de vælger varer,” forklarer Karen Dahl Jensen.
Men hvordan ved man, om investeringer i de svanemærkede fonde gør en forskel for miljøet?
”Grundlæggende ved vi, at penge har magt. Hvis investeringsvirksomheder viser interesse for at investere i virksomheder, som har fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling, så smitter det af på virksomhederne,” siger Karen Dahl Jensen.
Kan det betale sig?
Selvom mange går op i at investere i fonde, som har en grøn kurs, handler investeringer først og fremmest om kroner og ører. Og kan man regne med, at det også er økonomisk bæredygtigt at investere i svanemærkede fonde?
”For at kvalificere sig til mærket, skal fonden følge reglerne i EU-direktivet UCITS. Det vil sige, at den skal arbejde inden for en vis sikkerhedsramme. Vores hovedmålgruppe er fonde, der tænker i langsigtede investeringer. Vi tror på, at det på lang sigt vil være lønsomt at investere i virksomheder med fokus på bæredygtighed,” siger Karen Dahl Jensen.
