Turismen i Danmark har det godt i disse år, og turisterne ønsker i stigende grad at være aktive på ferien. Her er 4 bud på den aktive ferie.
Af Thomas Albrechtsen, Aktiv Danmark
Undersøgelser fastslår, at danskerne ikke længere blot ønsker at dase og spise soft ice på ferien. I langt højere grad ønsker vi nu at fortsætte vores sunde hverdagsliv på ferien med god kost og motion. Vi vil cykle, vandre og spille golf, mens vi er på ferie. Aktiv ferie i Danmark har noget at byde på for enhver smag, hvad enten man er på single- eller parferie eller på ferie med hele familien. Er du interesseret i at cykle i ferien, er Danmark den perfekte destination for dig.
Cykel
Med landets flade landskab, fantastisk natur og gode cykelstier, byder Danmark på dejlige oplevelser. Ved at overnatte på steder med cykelvenlig overnatning opnår du den optimale cykelferieoplevelse. Her kan du nemlig stille din cykel i et aflåst skur, låne udstyr til reparationer og få sund morgenmad. Se efter kvalitetsmærkerne Cycling Denmark og Bed+Bike, når du planlægger din cykelferie. Disse mærker guider nemlig dig til de mest cykelvenlige overnatningssteder.
Fiskeri
Kan du lide at lystfiske, har Danmark noget af Europas bedste fiskevand, som gør, at mulighederne for fangst er tilstede hele året! Du kan med fordel se efter det blå Fishing Denmark mærke. Det guider dig nemlig til de bedste forhold for lystfiskergæster i Danmark. På disse steder finder du lystfiskervenlig overnatning med rensepladser, frysere til nedfrysning af fisk, tidevandstabeller og meget mere.
Golf
Trænger du til golfferie, så er golfsæsonen i Danmark længere end i resten af Skandinavien. Vælg mellem 130 golfbaner, der varierer i sværhedsgrad. Find også et hotel, kro eller andet overnatningssted, som tilbyder golfferie og særlig god service for golfspillende gæster.
Vandring
Vandre- og traveture er den mest udbredte aktivitet blandt turister i Danmark. Tag f.eks. på tur langs Jyllands vestkyst, den gamle hærvej eller Sønderjyllands gendarmsti. Fantastisk natur med gode overnatningsmuligheder langs ruten.
Se de mange muligheder for aktiv ferie i Danmark, og find dit overnatningssted på www.aktivdanmark.dk
Vi ses til aktiv ferie Danmark!