Skip to main content
Home » Privatøkonomi » Fra uoverskuelig gæld til et liv med økonomisk overblik
Ud af gælden

Fra uoverskuelig gæld til et liv med økonomisk overblik

Frustreret kvinde med et hav a regninger foran sig
Frustreret kvinde med et hav a regninger foran sig
Foto: Getty Images

Professionel økonomisk rådgivning har totalt ændret Rikke Petersens liv.

En ond cirkel

De ubetalte regninger kunne samles i bundter. Nogle blev forsøgt betalt via kviklån.  Inkassosager og registrering i RKI. Uoverskuelig gæld – den overordnede økonomi var rent kaos. 42-årige Rikke Petersen har været alvorligt syg af epilepsi fra hun var 18 år og først og fremmest levet af sin førtidspension. Hun bor i Køge med sin søn på 15. For to år siden fik lægerne mistanke om, at hendes anfald var psykisk betinget og efter to operationer blev hun ganske langsomt trappet ud af sin medicin. ”For første gang i mit liv fik jeg overskud til at sætte mig ind i min økonomiske situation. Den virkede da fuldstændig håbløs. Nogen måtte hjælpe mig.”

Overblik

På nettet fandt hun en virksomhed, der tilbyder økonomisk rådgivning.”Jeg skrev til den kvindelige rådgiver og satte hende ind i min situation. Siden har hun hjulpet mig med at få overblik over min økonomi. Sagerne i RKI er ude af verden.

Godt på vej til at være gældfri

Gældsrådgivningen har gjort, at min gæld nu er ganske lille og jeg afdrager på den hver måned. Der er blevet lavet et budget og skabt struktur i økonomien. Nu ved jeg, hvilket beløb min søn og jeg har at leve for, og jeg ved, hvad jeg bruger mine penge til. Det var ifølge Rikke Petersen en speciel stor støtte at ha’ den økonomiske rådgiver med til samtaler i banken.”Siden har hun hjulpet mig med at holde fokus. Budgettet bliver overholdt. Aldrig mere overtræk. Det er som at få et nyt liv.”

Next article