Allan Brandt
Banekonsulent hos Dansk Golf Union
Allan Brandt, der er Banekonsulent i Dansk Golf Union, giver gode råd til, hvordan husejere gør naboerne grønne af græsplænemisundelse.
Det er altid afhængig af vejret – der jo kan drille lidt – hvornår man i foråret kan gå i gang med pleje og vedligehold af græsplænen. Jordtemperaturen skal være ca. 8-10 grader, før man kan gøre noget. Der skal simpelthen være varme i jorden, før man går i gang. Sæsonen slutter, når temperaturen går under de 8-10 grader igen.
1. Bare pletter, mos og ujævnheder
I opstarten kan det anbefales at efter-så, hvis der er gule pletter på græsplænen, og den generelt ikke ser så pæn ud. En plæne med meget mos ser jo noget ’tyndhåret’ ud, når man har fjernet det. Så kan man ’topdresse’ den ved at strø græsfrø ud, komme sand henover og trække det igennem og fordele det med en kost eller rive. Det er en god cocktail, for sandet er med til at få plænen jævn og græsfrøene til at binde sig til jorden.
2. Bekæmpelse af ukrudt
Til simple mælkebøtter kan man bruge en særlig pind til at stikke dem med. Ved mere alvorlige angreb kan man bruge gødning, hvor der er granuleret noget ukrudtsgift i, der sprøjtes ud på plænen. På den måde får man både tilført gødning og behandlet ukrudt.
3. Gødning af græsplænen
Ved opstart river man plænen godt igennem og får samlet det materiale, der ligger i overfalden. Og så er man klar til den første forårsgødning. Typisk har græsset ikke så meget brug for kvælstof i starten, og lysintensiteten er ikke så høj, så græsset har brug for en NPK-gødning (N = kvælstof, P = fosfor, K = kali) med lavere kvælstoftal. 2-4-16 vil en typisk start-gødning hedde, mens der i maj er brug for sommergødning med tal som 10-0-10 eller 20-2-20. Man tilpasser næringsbalancen, og når så lyset senere begynder at forsvinde igen og temperaturen falder, så handler det om at bygge energilageret op i græsset med en efterårsgødning. Den fejl, de fleste begår i forbindelse med deres græsplæner, er at starte ud med sommergødning helt i begyndelsen af sæsonen. Og i det hele taget kun at have en stor beholdning af den samme gødning til hele sæsonen, frem for flere mindre poser til hver sin årstid.
4. Kalk til græs
Mht. kalk til græs handler det om at vurdere næringsbehovet i jorden. Man skal kun bruge kalk, hvis pH-værdien i jorden er for lav, men i Danmark ligger vi generelt på forholdsvis høje pH-værdier. Typisk tror man bare, at man skal bruge kalk, men i de fleste tilfælde er det fuldstændig unødvendigt. Det med kalkning som en nødvendighed for græsplænen er en gammel skrøne!
5. Hvor tit bør man slå græsset?
De første gange i det tidlige forår bør man slå græsset med høj kliphøjde og så nedsætte kliphøjden gradvist til sommerklip. Når sæsonen lukkes ned, skal højden hæves igen. Græsstrå er som solfangere, så jo mere man klipper af, jo mindre har de at lave fotosyntese af. Anbefalingen lyder at klippe plænen to gange om ugen. Så får man både en flot plæne og undgår store mængder klipaffald. Faktisk vil der være så lidt affald, at man ikke engang vil overveje at indsamle det – hvilket i øvrigt også er at tage god næring fra plænen, for rent biologisk er det optimalt at afklippet går ind i fødekæden i græsplænen, for der er god kvælstof i det.
6. Skadedyr i plænen
F.eks. gåsebiller ser vi i perioder, og det er typisk på lette sandholdige jorde, som de godt kan lide. De kommer op i maj, når det bliver varmt og spiser af rødderne og kan derved ødelægge græsset. Det samme gør sig gældende med larver, som der var en del af sidste år. Når fuglene finder ud af det, kan de hakke plænen helt op, så det ligner et månelandskab. Det kan behandles både kemisk og biologisk, men med en kold vinter bliver de fleste af ’krapylerne’ nede i jorden. Så frost i vinterperioden er godt for græsplænen og renser jorden.
7. Slip af med muldvarpeskud og mosegrise
Ved opstart skal eventuelle muldvarpeskud rives op. De går for det meste hurtigt ’i sig selv’ igen, når man bare får jævnet ud. Man kan sætte sakse, hvis man vil have fat i ’banditten’, men muldvarpeskud er sjældent et stort problem.
8. Hvor ofte skal man vande græsplænen?
Vanding af plæner er på tilbagegang, dels pga. vejret og dels pga. græsfrøene, der kan klare en del tørke. Desuden er det spild at bruge godt drikkevand til at vande med, så hvis der overhovedet er behov for vanding, bør man bruge opsamlet regnvand. Små og hyppige mængder regn er det bedste for en græsplæne, men sådan er det jo sjældent! De fleste plæner klarer sig fint alligevel og kommer sig også efter større mængder regn, hvor plænen står under vand i flere dage.
