Skip to main content
Home » Personlig pleje » René Fris: 6 gode råd til mænd om personlig pleje
Mænds personlige pleje

René Fris: 6 gode råd til mænd om personlig pleje

Foto: Unsplash.com
avatar

René Friis

Stylist

Vi har bedt stylist René Fris forholde sig til mænds personlige pleje, og hvordan man håndterer forskellige regioner af mandekroppen.

Mange kender ham sikkert fra programmet De fantastiske 5, hvor han og fire andre homoseksuelle mænd gav heteroseksuelle mænd makeovers og en ny stil. I dag bor og arbejder René Fris i New York, hvor han styler berømtheder fra hele verden. Han har stadig masser af holdninger til, hvordan mænd bør holde deres krop ved lige. Vi har bedt ham forholde sig til, hvordan man håndterer forskellige regioner af mandekroppen. ”Engang var personlig pleje mest forbeholdt de homoseksuelle mænd, men nu går selv de mest mandige mænd op i det. Personlig pleje starter helt grundlæggende med hyppige bad og en god deodorant, men der meget mere, man kan gøre,” siger René Fris.

Læs hans råd nedenfor.

1. Tæm din kropsbehåring

Der er intet værre end utæmmet hår, der vokser ud fra alverdens afkroge. Sørg især for at trimmet næse- og ørehårene. Det er det vigtigste. Man kan få en speciel trimmer til den slags, og der er der rigtig mange barbermaskiner, der har funktionen. Trim også håret på brystet, ryggen, under armene og i de nedre regioner. Men bevar noget af det hår, du har fra naturens side, for ellers er det et kæmpe arbejde. Man behøver ikke være en glat som en babynumse. Skægtrimning er også meget in for tiden. Det er er moderne at få trimmet sit skæg, så det passer til sin ansigtsform. Hvis du gerne vil anlægge skæg, så lad det først gro  i 4-6 uger uden at trimme det. Derefter kan det formes.

2. Slap af med hårprodukterne.

En af de største fejl, mænd begår, er at komme for meget stylingprodukt i håret. Så bliver det overmættet og tungt. Brug cirka en fingerspids og ikke mere. Og husk at fordele det i hele håret – også bagi og i siderne. Mange forsømmer også at holde nakkehårene nede, men det er nemt at gøre med en barbermaskine og et spejl, og det giver et skarpere look.

Måske vil dette også interessere dig: Emil Thorup: Interesserer sig for den uplejede mand

3. Plej din hud.

Rigtig mange mænd har tendens til tør hud, især om vinteren, så man bør investere i en hudcreme. Mange cremer fås også med solbeskyttelse, og mænd skal generelt være bedre til at beskytte sig mod solen, hvis de vil undgå at se gamle ud for tidligt. Tør hud er slemt, men fedtet hud er værre. Så husk nu at vaske ansigtet. Jeg vil anbefale, at man anskaffer sig en shampoo, der egner sig til både krop og ansigt.

4. Husk fødderne og hænderne.

Fødderne er nok den del af kroppen, som mænd forsømmer mest. Man ser ofte lange tånegle, men der er få ting, der er mere ulækre end det. Sørg nu for at klippe dem. Og så bør man pleje fødderne med en skrubbecreme eller en fodcreme. Hænderne er nemme nok at holde ved lige. De kræver bare lidt håndcreme indimellem.

5. Tandtråd hver dag.

Tandlægens råd om at bruge tandtråd er ikke for sjov. En fæl lugt fra munden skyldes ofte madrester, der har siddet mellem tænderne i dagevis, og det kan ingen lide. Er man træt af sine gule tænder, findes der en del billige afblegningsprodukter, som faktisk virker rigtig godt. Jeg bruger dem selv.

6. Parfume er på vej ud.

Med parfume gælder de samme regler som med hårprodukter. Lad være med at bruge for meget. Et par pift er nok. Og så er der sket en interessant udvikling, idet parfumemarkedet til mænd er faldet drastisk. Vi behøver ikke længere have en bestemt lugt, så man kan sagtens droppe den dyre parfume.

Next article