Huxi Bach
Radiovært, satiriker og samfundskommentator
Der er penge at spare, hvis du gider sætte dig ind i din privatøkonomi. Det fortæller Huxi Bach, der var en af personerne bag tv-programmet Økonomi for dummies.
I programmet ’Økonomi for dummies’, der kørte på DR2 i efteråret 2012, skulle komiker, radio- og tv-vært Huxi Bach lære både sig selv og seerne noget om, hvordan samfundsøkonomien er skruet sammen, og noget fandt han i hvert fald ud af, fortæller han. ”Forinden havde jeg en idé om, at økonomi er noget svært noget, og jeg lærte hurtigt, at det er endnu sværere.
Indblik i økonomiens sammenhæng
Jeg fik et indblik i, hvor mange ting, økonomien afhænger af. Der er ofte meget langt til en nem forklaring, og der er meget, som ikke kan forklares på to minutter. Derudover fandt jeg ud af, at der sjældent er sammenhæng mellem økonomer og humor, og det var så den kløft, programmet prøvede at bygge bro henover.” Huxi Bach og hans medvært Karen Thisted lærte også, at almindelige danskere er lige så forskellige mht. økonomi som med alt andet i livet.
Gymnasieelever med 150.000 i gæld
”Vi mødte både dem, der lægger budget og har fuldstændigt styr på det, og dem, der er belånt til op over begge ører. Så det er en blandet landhandel. Efter programmet var Karen og jeg med i kampagnen ’På røven’, hvor vi besøgte forskellige uddannelsesinstitutioner, og her så vi unge i 2.g, som skyldte 150.000 væk i forbrugslån. Her havde jeg lidt en oplevelse af, at de havde et urealistisk forhold til økonomi, og at det simpelthen var for let for dem at få adgang til at låne penge.
Undgå forbrugslån
Du kan altid få en fladskærm, du behøver ikke spare op, for du kan få et forbrugslån på dit glatte ansigt alle steder. Det er en ret giftig tilgang til penge kombineret med en urealistisk holdning til, hvad man har brug for,” siger Huxi Bach, der mener, at der bør være en skrappere regulering af de lettilgængelige forbrugslån. ”Jeg prædiker ikke kommunisme eller noget, men der er røget noget samfundsansvar, når man kan gå ned og låne 30.000 uden at skulle fremvise en eneste lønseddel. Det er mentaliteten fra opturen og forbrugsfesten i 00’erne, der sidder endnu. For hvis man har levet ti år med optur og er vant til at få det, man vil have, skal man nærmest tvinges til at stoppe. Selvfølgelig må mennesker selv tage ansvar, men man skal ikke friste dem over evne,” siger han.
Fint for Hr. Accept Card
I kampagnen gav de også de studerende en opgave, hvor de skulle gætte, hvad et tv finansieret via et ekspreslån reelt ville ende med at koste. Svarene fortæller lidt om, hvordan mange har det med deres privatøkonomi. ”De gættede altid for lavt, og det var interessant at se, hvordan den her ’nu-nu-nu’ altid vinder over, hvad der er det bedste på langt sigt. Det er jo en fin ting hvis man hedder Accept Card, men ellers må jeg sige, at folk godt nok tænker kortsigtet. For det går ikke bare at fortsætte forbrugsfesten, når vi ved, at nedturen kommer. Da det tilsyneladende gik allerbedst, var Anders Fogh ude at sige, at det var opturen uden ende, og at de økonomiske lærebøger måtte skrives om, men nej, det må de ikke.”
